Fri fragt ved køb over 599kr

Om os

Kunstli er en lille dansk virksomhed, som hjælper dig med at give dine fysiske rammer et mere eksklusivt og stilfuldt look. Vi producerer smukke håndlavede træprodukter, lavet med kærlighed og hjerte for detaljerne.

Vores træprodukter emmer af dansk hygge, og vi gør alt for at give hvert enkelt produkt et personligt præg. Fra vi modtager ideen fra kunden, gennem hele forarbejdningsprocessen til levering hos dig. Det giver hvert produkt et individuelt og unikt udtryk – enten i designet eller i selve træet. Vi arbejder kun med træ. Et naturprodukt, som altid varierer i farve og mønster, og som er en kontrast til utroligt mange andre produkter, som er masseproducerede og 100% identiske.

Hos Kunstli er kreativitet i højsædet, og vi eksperimenterer konstant med nye designs og nye trækombinationer. Vores mission er at skabe produkter som du allerede kender, men som har et naturligt twist. Vi opfinder I princippet ikke nyt. Vi laver ting du allerede kender om til hel unikke ting …i træ. Træ, som er meget forskelligt fra produkt til produkt. Træ, som giver dine ting et andet udtryk end traditionelle materialer som plastic, wall stickers, metal eller syntetisk maling. Vi bruger både eksotiske træsorter og træ, som du kender det fra de danske skove. Vi har et stort udvalg af forskellige typer træ, så der er noget der passer til enhver anledning og ethvert rum.

Gør din forretning eller dit hjem mere hyggelig og interessant med Kunstli produkter. Eller brug Kunstli produkterne, hvis du skal give en gave. Her har du muligheden for, at give en helt særlig gave, som er tilpasset netop dem du holder af. Med Kunstli får du nemlig produkter der er unikke, og som folk vil huske. 

Vil du gerne skille dig ud fra mængden, så er det faktisk ikke svært. Som udgangspunkt skal der ganske lidt til: Ud med plastic og syntetiske materialer – og ind med Kunstli’s simple og yderst elegante danske træprodukter.

 

Bæredygtigt og lokalt

Elsker du også tanken om, at de ting du omgiver dig med er miljøvenlige, lette at genbruge og holdbare? Det gør vi.

Og så er vi fan af det nære. Vi køber ind hos anerkendte danske leverandører, og designer og producerer alt i Danmark. Fra vi har træet i hænderne, til dit design er færdigproduceret, befinder det sig i Ringsted, hvor vi har base.

 

Det sociale ansvar

Hos Kunstli bruger vi udelukkende leverandører af træ, som har stor fokus på kvalitet. Derfor samarbejder vi kun med leverandører, der overholder de gældende EU regler i forhold til ulovligt anskaffet træ. Alle vore leverandører er FSC verificerede. FSC er verdens mest ambitiøse globale certificering for ansvarlig skovdrift - og er din sikkerhed for, at Kunstli producerer med træ fra veldrevne skove og andre ansvarlige kilder. Det betyder også, at produkterne konstant bliver kvalitetssikret, hvilket samtidig hjælper til forbedring af selve materialet. Hos Kunstli er det essentielt, at der er fokus på bæredygtighed, og med Kunstli får du et firma, der ikke går på kompromis med hverken kvalitet, etik, eller moral.

 

Vi synes naturligt er smukt

Ved at skifte dine ting ud med vores træ-produkter, får du et langt mere naturligt og smukt look. Og der er nærmest ingen grænser for, hvad vi kan lave i træ. Kun din fantasi sætter grænsen! Og vi elsker at rykke grænserne for kreativitet og udvikling af nye produkter.  

Både private og firmaer vil skille sig ud fra mængden, ved at skifte traditionelt interiør og pynt ud med produkter lavet af træ. Butiksskilte, bordkort, nøgleringe, øreringe, kagetoppe, vægdekorationer, navneskilte, reservations skilte, julepynt og meget, meget mere er allerede sendt afsted fra Ringsted. Det er tydeligvis ikke kun os, der synes, at naturligt er smukt!